Toiletadgang på festival
Skal du på festival, men bekymrer dig om toiletadgang?
Her kan du se, hvilke festivaler Tarmforeningen har aftaler med og hvordan du får adgang til handicaptoiletter, når du har brug for det.
Aftalerne kan være forskellige fra sted til sted.
Nogle festivaler giver mulighed for nøgle til handicaptoiletter, andre kan hjælpe med hurtigere adgang til nærmeste toilet, hvis behovet opstår.
Find den festival, du skal besøge, og læs hvad du skal gøre.

Skive Festival
4. juni 2026 – 6. juni 2026 • Skive
Medlemmer af Tarmforeningen med behov for adgang til handicaptoilettet kan henvende sig i samaritteltet på festivalpladsen.
Her kan personalet hjælpe med adgang til handicaptoilettet. Husk at medbringe dokumentation for dit behov med dit medlemskort/toiletkort fra Tarmforeningen.

Copenhell
24. juni 2026 – 27. juni 2026 • Refshaleøen
På Copenhell kan medlemmer af Tarmforeningen få adgang til handicaptoiletterne ved at henvende sig i infoboden ved festivalens indgangsområde.
Her får du udleveret koden til handicaptoiletterne. Husk at vise dit medlemskort/toiletkort fra Tarmforeningen.

Tinderbox
25. juni 2026 – 27. juni 2026 • Odense
På Tinderbox er der handicaptoiletter flere steder på festivalpladsen. De er markeret på kortet i festivalens app og på hjemmesiden, når kortet er klar.
Toiletterne er aflåste og kræver nøgle. Du kan få en nøgle i Informationsvognen ved hovedindgangen mod et depositum på 200 kr. Nøglen kan bruges hele festivalen og afleveres samme sted, når du er færdig med at bruge den.
Du skal kunne dokumentere dit behov ved at vise dit medlemskort/toiletkort fra Tarmforeningen.

Thy Rock
26. juni 2026 – 7. juni 2026 • Thisted
På Thy Rock kan medlemmer af Tarmforeningen benytte handicaptoiletterne på festivalpladsen.
Her skal du blot vise dit medlemskort eller Toiletkort fra Tarmforeningen som dokumentation.

Roskilde Festival
27. juni 2026 – 4. juli 2026 • Roskilde
Medlemmer af Tarmforeningen kan bede om en nøgle til handicaptoiletterne, når de ankommer til Roskilde Festival og får armbånd på. Det koster ikke noget.
Er du særligt udfordret af din tarmsygdom, kan Roskilde Festival også lave et særligt kort, der minder om Toiletkortet. Kortet kan vises til festivalens frivillige, som efter bedste evne vil hjælpe dig med hurtig adgang til nærmeste toilet.
Ønsker du et særligt kort, kan du skrive til handicapservice@roskilde-festival.dk

Nibe Festival
1. juli 2026 – 4. juli 2026 • Nibe
Der er handicaptoiletter på Hestepladsen, ved Blå Scene og på Campen. Toiletterne er aflåste og kræver nøgle.
Du kan få udleveret en personlig nøgle i Service Center eller Camp Service Center mod et depositum på 100 kr. Nøglen skal afleveres samme sted, som du har fået den udleveret, for at få depositum tilbage.
For at få udleveret en nøgle skal du kunne dokumentere dit behov ved at vise dit medlemskort/toiletkort fra Tarmforeningen.

Grøn Koncert
På Grøn kan du få udleveret et Vis hensyn-armbånd, hvis du på grund af sygdom ikke har mulighed for at stå længe i toiletkø.
Armbåndet giver mulighed for hurtigere adgang til toilet. Der er Vis hensyn-toiletter i alle toiletøer på koncertpladsen.
Du kan få armbåndet udleveret ved informationsskranken i indgangen til koncertpladsen, når du viser dit medlemskort/toiletkort fra Tarmforeningen.

Bork Festival
29. juli 2026 – 4. august 2026 • Bork
På Bork Festival er der handicaptoiletter ved indgangen og Det Store Koncerttelt. Toiletterne er låst, så de er tilgængelige for gæster med handicap eller særlige behov.
Du kan få en nøgle mod et depositum på 100 kr., som du får retur, når nøglen afleveres i Informationen senest søndag kl. 12.00.
Du skal kunne dokumentere dit behov ved at vise dit medlemskort/toiletkort fra Tarmforeningen.

Smukfest
2. august 2026 – 9. august 2026 • Skanderbord
På Smukfest kan medlemmer af Tarmforeningen låne en nøgle til handicaptoiletterne mod betaling af depositum.
Nøglen udleveres i Informationen, hvor festivalens medhjælpere er informeret om aftalen. Her skal du blot vise dit medlemskort/toiletkort fra Tarmforeningen som dokumentation.
Når nøglen afleveres tilbage, får du dit depositum retur.

Midtfyns Festival
4. september 2026 – 5. september 2026 • Ringe
Her kan medlemmer af Tarmforeningen benytte handicaptoiletterne på pladsen ved fremvisning af medlemskort/toiletkort fra Tarmforeningen.
Toiletterne er ikke aflåste, men markeret som forbeholdt personer med handicap eller særlige behov. Der skiltes med, at ikke alle handicap er synlige.
I år er der toiletområder i begge ender af pladsen, og dermed også flere handicaptoiletter til rådighed.
k Festival er der handicaptoiletter ved indgangen og Det Store Koncerttelt. Toiletterne er låst, så de er tilgængelige for gæster med handicap eller særlige behov.
Du kan få en nøgle mod et depositum på 100 kr., som du får retur, når nøglen afleveres i Informationen senest søndag kl. 12.00.
Du skal kunne dokumentere dit behov ved at vise dit medlemskort/toiletkort fra Tarmforeningen.
Mangler vi din festival?
Skriv endelig til os, så tager vi kontakt og undersøger mulighederne for en aftale om toiletadgang.
Vi arbejder løbende på at få flere aftaler på plads, så hold øje med siden.
