Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Workshop med psykologerne Zarah Høst og Mia Frosling

september 12 | 10:00 - 16:00

Håndtering af livsudfordringer som syg eller pårørende

Så sker det endelig igen. Dette emne har længe været efterspurgt blandt vores medlemmer, og nu er aftalen endelig kommet i hus. Denne gang er alle lokalafdelinger velkomne.

Workshoppen henvender sig til unge fra 15 år og opefter samt pårørende med kronisk sygdom tæt på livet.

Vi ser på de psykiske belastninger, der kan følge med kronisk sygdom, og hvilken betydning belastningen kan have for både familie og pårørende.

Workshoppen vil have særligt fokus på gruppefaciliterede processer, hvor deltagerne opdeles i relevante grupper, så man kan spejle sig i ligestilledes udfordringer og erfaringer.

Målet er, at deltagerne får en større forståelse for egne reaktionsmønstre og adfærd, som kan påvirke mennesker, der lever med kronisk sygdom, og deres pårørende.

Deltagerne bliver klogere på, hvad der kan være hjælpsomt over tid, når vilkåret forbliver det samme, og sygdom ikke kan helbredes. Derudover får deltagerne værktøjer og perspektiver med hjem, som kan bidrage til en øget oplevelse af styrke, mod og livskraft i en hverdag med kronisk sygdom tæt på livet.

Vi ser frem til en lærerig dag sammen med medlemmer og pårørende, hvor jeres erfaringer fra hverdagen er med til at øge bevidstheden og gøre dagen ekstra relevant for alle, der deltager.

Der bliver mulighed for at møde ligesindede, da der under workshoppen skabes rum for samtale og refleksion i mindre grupper for henholdsvis sygdomsramte og pårørende.

Praktisk information

• Lørdag den 12. september 2026
• Kl. 10.00 til ca. 16.00
• Danhostel Esbjerg Vandrehjem, Gl. Vardevej 80, 6700 Esbjerg

Tilmelding

• Sidste tilmelding er den 19. august
• Tilmelding via: https://ccf-sydvestjylland.nemtilmeld.dk

Pris og forplejning

• Pris: 150 kr. pr. person
• Prisen inkluderer formiddagsfrugt, frokostbuffet med 1 sodavand samt kaffe/te med eftermiddagshygge

Værd at vide

• Der er mulighed for overnatning – kontakt Danhostel Esbjerg direkte
• Du er velkommen til at invitere én person med, fx ven, veninde, ægtefælle eller samlever
• Arrangementet aflyses ved færre end 30 tilmeldinger
• Maks. antal deltagere er 60
• Pladserne fordeles efter først til mølle-princippet
• Arrangementet er åbent for hele landet

Med venlig hilsen
Tarmforeningen Sydvestjylland og Sønderjylland

Detaljer

  • Dato: september 12
  • Tidspunkt:
    10:00 - 16:00

Arrangører

  • Tarmforeningen Sydvestjylland
  • Tarmforeningen Sønderjylland

Sted

  • Danhostel Esbjerg – Vandrehjem
  • Gl. Vardevej 80
    Esbjerg, 6700
    + Google Maps