Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Workshop med psykologerne Zarah Høst og Mia Frosling

september 12 | 10:00 - 16:00

Håndtere livsudfordringer som syg eller pårørende

Så sker det endelig igen.
Dette emne har længe været efterspurgt blandt vores medlemmer, og nu er aftalen endelig kommet i hus.

Denne gang er alle lokalafdelinger velkomne.

Workshoppen henvender sig til unge fra 15 år og opefter samt pårørende med kronisk sygdom tæt på livet.
Vi sætter fokus på de psykiske belastninger ved kronisk sygdom og betydningen for både den enkelte og de pårørende.
Workshoppen vil have særligt fokus på gruppefaciliterede processer, hvor deltagerne opdeles i relevante grupper, så man kan spejle sig i andres oplevelser og udfordringer.

Målet er, at deltagerne får en større forståelse for egne reaktionsmønstre og adfærd, som kan opstå, når man lever med kronisk sygdom – enten selv eller som pårørende.
Der vil være fokus på, hvad der kan være hjælpsomt over tid, når sygdommen er en vedvarende del af livet.

Deltagerne vil få værktøjer og perspektiver med hjem, som kan bidrage til øget oplevelse af styrke, mod og livskraft i hverdagen.
Vi ser frem til en lærerig dag sammen med medlemmer og pårørende, hvor der er plads til jeres erfaringer fra hverdagen og hvor jeres bidrag er med til at gøre dagen relevant for alle.

Der vil være mulighed for at møde ligesindede, da workshoppen skaber rum for samtale og refleksion i mindre grupper  både for sygdomsramte og pårørende.

Praktisk info

Lørdag den 12. september 2026
Kl. 10.00 – ca. 16.00
Danhostel Esbjerg vandrehjem – Gl. Vardevej 80, 6700 Esbjerg

Pris: 150 kr. pr. person
(Inkl. frugt, frokostbuffet, 1 sodavand samt kaffe/te)

Tilmelding

Sidste tilmelding er den 19. august via link:
https://ccf-sydvestjylland.nemtilmeld.dk

Der er mulighed for overnatning – kontakt Danhostel Esbjerg direkte.
Du er velkommen til at invitere én person med, fx ven, veninde, ægtefælle eller samlever.
Arrangementet koster 150 kr. pr. person og inkluderer formiddagsfrugt, frokostbuffet med 1 sodavand samt kaffe/te og eftermiddagshygge.

OBS

Arrangementet aflyses ved færre end 30 tilmeldinger.
Der er maks. 60 pladser, som fordeles efter først til mølle-princippet.
Arrangementet er åbent for hele landet.

Med venlig hilsen
CCF Lokalafdelinger Sydvestjylland og Sønderjylland

Detaljer

  • Dato: september 12
  • Tidspunkt:
    10:00 - 16:00

Arrangører

  • CCF Sydvestjylland
  • CCF Sønderjylland

Sted